Hydrema logo
Home  |  Vælg sprog  |  Kontakt
 
   
 
Gravemaskiner
Grave Læssemaskiner
MPV
Dumpere
Forsvar / Miljø
Brugte maskiner
 
   

5 stk. 922'ere står klar til arbejdet på Amager.

 

922C på hårdt arbejde.

 

Kørsel i det bløde terraæn sætter sine spor.

 

1,5 milioner tons jord flyttes for at holde Amager tør 

 

For at undgå oversvømmelser forstærkes diget på Vest-Amager i denne tid med 10.000 tons jord om dagen. Det stiller skrappe krav til det benyttede entreprenørmateriel og ikke mindst dækkene.

 

Mellem Kalvebod Miljøcenter og og Kongelunde på Vestamager kører dumpere i denne tid i pendulfart for at forstærke diget med ekstra jord. Dermed forebygger man oversvømmelse  af de lavtliggende arealer på det vestlige og centrale Amager i de kommende år, hvor vandstanden i Øresund fortsat ventes at stige. Arbejdet begyndte i august 2009, og lige nu er der 20 dumpere i arbejde. De flytter hver især omkring 25 læs jord dagligt, svarende til totalt ca. 10.000 tons.

 

140 fodboldbaner 

Projektet omfatter totalt 1,5 millioner tons jord - nok til at dække  140 internationale fodboldbaner i en meters højde. Bygherren er Kalvebod Miljøcenter (KMC), der aftager og deponerer forurenet fra byggeprojekter over hele København,

 

Det specielle ved området omkring KMC er, at jordbunden lige under overfladen består af et 6-14 m dybt lerlag. Vi graver jord op herfra og fylder hullerne op med forurenet jord, som afskærmes fra det omgivende miljø af den tykke lerjord. Affaldsjorden er typisk lettere forurenet med tungmetaller, som udvaskes oven en 1000-årig periode. Den rene lerjord vi graver op, bruges så til at forstærke digerne, der hæves ialt 3 meter over et areal på ca. 20 hektar forklarer områdechef Jens nejrup fra Center for miljø under Københavns Kommune.

 

Inden 1. april forventer man at fordoble kadencen for jordflytningen til 1000 læs om dagen. Lige nu forstærkes diget med omtrent 50 m dagligt, og vi regner med at nå det dobbelte antal først på foråret. Dumperne skal nemlig tilbagelægge kortere distancer fordi diget forstærkes bagfra fortæller Jens Nejrup. Han lægger ikke skjul på, at arealet i kraft af de særlige bundforhold er kompliceret at arbejde på, hvilket stiller særlige krav til materiellet. 

 

Skrappe krav

KMC benytter både egne og lejede gravemaskiner, dozere og dumpere til projektet. Der benyttes stort set kun dumpere af typen Hydrema 922C med en totalvægt på ca. 35 tons med fuld last - ladet rummer ca. 12 kubikmeter lerjord siger Allan Bonde Kristiansen fra Svebølle Entreprenør og maskinudlejning ApS, som er blandt udlejerne af materiel til projektet. Han forklarer, at entreprenørmaskinerne for at undgå nedsænkning i den bløde lerjord ikke må øve et for stort pres på diget. Man har derfor været i tæt dialog med Euromaster, der også er dækpartner på projektet, for at sikre anvendelsen af de rette dæk.

Trykket på jorden, der består af gammel havbund må maksimalt måles 0,82 kg/kvadratcentimeter. Det krav kan kun Hydrema-dumperen med brede specialdæk i størrelsen 800/45-30.5 honorere.

 

Mange punkteringer

Euromaster bistår også løbende med service og rådgivning. Ulempen ved ikke at køre med traditionelle entreprenørdæk på den bløde bund med mange skarpe elementer har ifølge Allan B Kristiansen vist sig at være en del punkteringer. I regnfulde perioder har vi været oppe på 1-2 punkteringer pr. dag. Michael Christiansen  fra det lokale Euromaster-center anbefalede derfor at fylde 12 liter SuperTæt lappevæske i hvert dæk. Det har resulteret i , at mindre stikskader reparerer sig selv, med markant reducerede dækomkostninger til følge. Samtidig er servicevognene fra Euromasters dækcenter i Bådehavnsgade i Sydhavnen lige i nærheden, og de er altid på pletten inden for ½-1 time, når der skal repareres eller udskiftes dæk. Dermed undgår dumperne dyr og unødig stilstand slutter entreprenøren.

 

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækservice-løsninger. I Danmark har kæden 43 servicecentre med ca. 210 ansatte.

 

Kalvebod Miljøcenter er en driftsenhed under Center for Miljø - Københavns Kommune. KMC's væsentligste opgave er at aftage forurenet jord fra byggeprojekter, som deponeres og afskærmes af lerjorden ved Selinevej på Vest Amager. Med tiden omdannes arealerne ovenpå til grønne områder. I 2011 modtog KMC totalt 1,1 mill. tons forurenet jord, hvilket er den største mængde i centrets historie.   

 

Kilde: Licitationen 16. februar 2012

 

 
DegnGrafisk.dk