Hydrema Group i Støvring søger kollega til afdelingen for produktsupport


Hydrema Group er en familieejet dansk koncern, som udvikler, producerer og markedsfører entreprenørmaskiner til de kunder som stiller de højeste krav til produktet. Hydrema brandet er kendt verden rundt på de mest industrialiserede markeder. Maskinerne er i mid-size segmentet og er kendt ved unikke egenskaber til nicher i markedet.

Vores fokus på kvalitet er en integreret del af vores kerneværdier - en kvalitet som svarer til vores kunders forventninger. De samme værdier udvides til vores medarbejdere ved at opretholde en veldrevet organisation.

Afdelingen for produktsupport har til opgave at udvikle og drive systemer, der world wide sikre at vores serviceorganisation overalt har de rigtige hjælpemidler til at servicere og reparere vore maskiner. Dette sker bla. med vores Hydrema Online service / support portal, samt IT værktøjer til den enkelte montør. Afdelingen driver ligeledes vores reklamationssystem.

Er du udadvendt, har selvstændigt drive, og har du et stort servicegen, så er det sikkert dig vi står og mangler til vores support team.

Vi søger en kollega som sammen med det øvrige team på 5 kollegaer skal være med til at levere ovennævnte support og service til vores serviceafdelinger samt forhandlere. Vores måde at supportere på skal løftes til ”next level” hvor udvidet online materiale, dataudveksling og e-learning vil være en afgørende del.

Dine arbejdsopgaver

  • Medvirke til at udvikle og drive vores Hydrema Online service/support portal
  • Medvirke til at udarbejde materiale til vores portal
  • Sammen med afdelingens øvrige medarbejdere, at forny vores måde at kommunikere på og udvikle vores nye e-learning miljø
  • Generelt deltage i afdelingens opgaver efter behov


Profil:

  • Udadvendt og service minded
  • God kommunikator der kan skabe fornyelse
  • Stort overblik i en meget travl afdeling
  • God og sund humor
  • Du behøver ikke nødvendigvis at have flere års erfaring, men fortrinsvis en person der har en interesse for kommunikation, teknik og IT
  • Du er en holdspiller og trives i et hektisk miljø


Kvalifikationer:

  • Gerne en teknisk uddannelse, men ikke et krav
  • Er opsat på at lære, udvikle sig og tilegne sig ny viden indenfor det tekniske og vores processer
  • Gode IT-kundskaber og gerne kendskab til AutoCAD / Inventor og Office pakken
  • Du er god til at kommunikere i skrift og tale min. dansk og engelsk.


For at vi sammen kan sikre at du får succes i jobbet, er det vigtigt, at du løsningsorienteret i din tilgang til arbejdsopgaverne. Du brænder for at dele din viden med andre og vi regner med, at du er en teamplayer der sammen med resten at holdet får tingene til at spille.

Hydrema tilbyder:

Du bliver en del af Hydrema familien, hvor du vil føle dig værdsat. Du får mulighed for at præge virksomhedens vej mod nye mål. Vi er en arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling, og vi har et kreativt og uformelt miljø, hvor der er plads til sjov – selvom vi har travlt. Du vil få en varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver hos os som er Danmarks eneste producent af entreprenørmaskiner.

Vi tilbyder løn med pension og sundhedsforsikring, der modsvarer dine kvalifikationer. Der vil være begrænset rejseaktivitet i jobbet.

Information

Hviid & Larsen ApS står for rekrutteringen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR Partner Anna Larsen på 22 32 72 32.

Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt, og stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Vi gør opmærksom på, at ansøgninger kun modtages via linket iht. GDPR-lovgivningen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Anna Larsen
al@hviidoglarsen.dk
Tlf.: 2232 7232

Ansøgningsfrist:
Løbende

SØG STILLINGEN

Bliv opdateret med det sidste nye fra Hydrema