Industritekniker søges til Hydrema Produktion i Støvring


Har du stærk teknisk forståelse, arbejder du systematisk – og motiveres du af at være med fra opstart til stabil drift? Så har vi en spændende mulighed i Hydrema Produktion.

Hydrema er en international koncern, som udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske entreprenørmaskiner og materiel. Koncernens hovedmål er at kunne tilbyde udstyr, som imødekommer det enkelte markedsbehov. Hovedsædet ligger i Støvring syd for Aalborg. Firmaet råder over et stort netværk af salgs – og servicefaciliteter i Danmark og Tyskland. Koncernen beskæftiger i dage ca. 600 medarbejdere. Produktfamilien består af knækstyrede grave-læssemaskiner, dumpere, hjulgravemaskiner samt maskiner til skinnearbejde. Maskinerne er rustet til at klare selv de mest krævende opgaver indenfor entreprenør, anlægs, skovbrugs- og landbrugsbranchen.

Vi oplever tilgang af nye ordrer og investerer i nyt Fermat-boreværk, og derfor søger vi en dygtig industritekniker til daghold, som vil spille en central rolle i både indkøring og den efterfølgende daglige drift.

Om stillingen

Du bliver en vigtig del af produktionen og deltager aktivt i indkøring og programmering af vores nye Fermat-maskine i tæt samarbejde med PTA. Når maskinen er sat i stabil drift, vil du få ansvar for den daglige produktion og sikre høj kvalitet, effektivitet og driftssikkerhed.

Der vil være grundig oplæring – herunder oplæring på tilsvarende Fermat – så du er godt klædt på til opgaven.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Deltagelse i indkøring og programmering af ny Fermat-maskine sammen med PTA
  • Produktion og drift i forbindelse med nye ordrer
  • Efterfølgende daglig drift og optimering af processer
  • Sikre stabil kvalitet og overholdelse af tekniske specifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet industritekniker eller har tilsvarende erfaring
  • Har god teknisk indsigt og forståelse for bearbejdningsprocesser
  • Har god tegningsforståelse
  • Arbejder systematisk, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Trives med både opstartsopgaver og rutinedrift
  • Kan sikkerhedsgodkendes (krav om straffeattest)

Vi tilbyder:

Et spændende og alsidigt job på daghold i en solid og veldrevet produktionsvirksomhed, hvor du får mulighed for at være med fra starten på nye investeringer og sætte dit præg på hverdagen. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med gode kolleger og ordnede forhold.

Du bliver en del af Hydrema familien, hvor du vil føle dig værdsat. Du får mulighed for at præge virksomhedens vej mod nye mål. Vi er en arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling, og vi har et kreativt og uformelt miljø, hvor der er plads til humor – selvom vi har travlt. Du vil få en varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver hos os som er Danmarks eneste producent af entreprenørmaskiner.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.

Hviid & Larsen står for screeningen af alle indkomne ansøgninger til stillingen, og skulle du have nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Partner Anna Larsen på 22327232.

Vi opfordrer alle uanset nationalitet og køn til at søge stillingen.

Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt, og stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Vi gør opmærksom på, at ansøgninger kun modtages via job link iht. GDPR-lovgivningen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Anna Larsen
al@hviidoglarsen.dk
Tlf.: 2232 7232
Ansøgningsfrist:
Løbende

Bliv opdateret med det sidste nye fra Hydrema