Hydrema er en international koncern, som udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske entreprenørmaskiner og materiel. Koncernens hovedmål er at kunne tilbyde udstyr, som imødekommer det enkelte markedsbehov. Hovedsædet ligger i Støvring syd for Aalborg. Firmaet råder over et stort netværk af salgs – og servicefaciliteter i Danmark og Tyskland. Koncernen beskæftiger i dage ca. 600 medarbejdere. Produktfamilien består af knækstyrede grave-læssemaskiner, dumpere, hjulgravemaskiner samt maskiner til skinnearbejde. Maskinerne er rustet til at klare selv de mest krævende opgaver indenfor entreprenør, anlægs, skovbrugs- og landbrugsbranchen.
Har du en stærk teknisk forståelse og lyst til at arbejde med kvalitet fra produktion til kunde? Trives du med målinger, dokumentation og dialog – og vil du være med til at sikre kvaliteten af Hydrema Groups produkter i verdensklasse? Så er det måske dig, vi søger som Kvalitetsassistent.
Om stillingen
Som Kvalitetsassistens tår du en central rolle i kvalitetsarbejdet og bliver et vigtigt bindeled mellem produktion, kvalitet og kunder. Du får en alsidig hverdag, hvor du arbejder hands-on med kvalitetskontrol, målinger og dokumentation, samtidig med at du har ansvar for den faglige kvalitetskommunikation med kunderne.
Dine primære opgaver
- Styring og gennemførsel af kvalitetsinspektioner, herunder kontrol af overfladebehandling
- Udførelse af NDT-test af svejsninger, primært penetrant test
- Gennemførsel af diverse fysiske målinger
- 3D-scanning af hver enhed som en del af den samlede kvalitetskontrol
- Indsamling, bearbejdning og strukturering af kvalitetsdata
- Udarbejdelse af en samlet kvalitets- og dokumentationspakke til kunden
- Faglig kvalitetskommunikation med kunder
- Udarbejdelse og opfølgning på 8D-rapporter, NC-rapporter og øvrig kvalitetsdokumentation
Din profil
- Du har en teknisk baggrund, fx som smed/svejser eller maskinarbejder
- Du behersker engelsk i både skrift og tale
- Du har forståelse for tekniske tegninger og tolerancer
- Du har erfaring med – eller interesse for – måling af større emner
- Erfaring med 3D-måleteknologi er en fordel, men ikke et krav
- Du har god IT-forståelse og trives med digitale systemer og værktøjer
- Du forstår vigtigheden af professionel og konstruktiv kundekommunikation
Vi tilbyder
Hos Hydrema Group tilbyder vi en alsidig og ansvarsfuld stilling i en solid og international koncern med høj faglighed og stærk kvalitetskultur. Du bliver en del af et professionelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor samarbejde, kvalitet og ordentlighed er i fokus. Stillingen giver mulighed for grundig oplæring, faglig udvikling og indflydelse på kvaliteten af produkter, der anvendes af kunder over hele verden. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer.
Du bliver en del af Hydrema familien, hvor du vil føle dig værdsat. Du får mulighed for at præge virksomhedens vej mod nye mål. Vi er en arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling, og vi har et kreativt og uformelt miljø, hvor der er plads til humor – selvom vi har travlt. Du vil få en varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver hos os som er Danmarks eneste producent af entreprenørmaskiner.
Ansøgning
Kan du se dig selv i rollen som Kvalitetsassistent hos Hydrema Group, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV. Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet. Alle ansøgninger vil blive naturligvis behandlet fortroligt.
Hviid & Larsen står for screeningen af alle indkomne ansøgninger til stillingen, og skulle du have nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Partner Anna Larsen på 22327232.
Vi opfordrer alle uanset nationalitet og køn til at søge stillingen.
Vi gør opmærksom på, at ansøgninger kun modtages via job link iht. GDPR-lovgivningen.