Hydrema stiller med stærke nyheder til Åben Maskinvej 2023 i Ringsted
Kalenderen er klar til at vise marts, og dermed bebudes forårets start.
I entreprenørbranchen er foråret altid en velkommen ven, efter en lang vinter. Entreprenører, maskinførere, landmænd og andre med en passioneret interesse for entreprenør- og landbrugsmaskiner har kløen i fingrene og glæder sig til at få jord under neglene igen.
Med det efterhånden nyklassiske arrangement, "Åben Maskinvej" i Ringsted, er der fantastiske muligheder for at komme ud og snuse til hydraulikolien inden sæsonen for alvor sætter i gang.
Arrangementet løber i år af stablen fredag d. 3. og lørdag d. 4 marts. Som altid vil du kunne finde repræsentanter fra alle maskinfirmaerne på vejen (Kærup Parkvej), og udover at Hydrema naturligvis stiller med et stærkt line up, vil du også kunne måde S&S Bilhus sammen med Helms TMT-Centret A/S, Semler Agro, Scantruck og Reesink Construction.
Skal du flytte grus? Så tag et kig på Hydremas seneste serie af rendegravere - G-serien
Kærup Parkvej tæt på Vestmotorvejen ved den nordøstlige ende af Ringsted er om noget Danmarks maskinvej.
Vejrudsigten siger sol og fine temperaturer for årstiden - så forventningerne er høje. De gode handler står klar, som høj sol på en dejlig forårsmorgen. Hos Hydrema glæder vi os til at byde velkommen til alle vores besøgende.