Hydrema Center Øst i Ringsted deltager igen i år i Åben Maskinvej - det fælles åbent hus-arrangement, hvor maskinleverandørerne på Kærup Parkvej og Knudslund Allé inviterer indenfor til en weekend fyldt med maskiner, nyheder og gode handler.
Åbningstider:
Fredag 6. marts kl. 10.00-17.00
Lørdag 7. marts kl. 10.00-15.00
I løbet af weekenden kan besøgende opleve nyheder fra en række kendte mærker – og få en god maskinsnak med branchens folk. Udover Hydrema kan du også besøge Helms, Avant, Reesink, Semler, Scantruck, Kjærsgaard og Nellemann Machinery.
Oplev bredden i Hydremas maskinprogram
Hos Hydrema glæder teamet sig til igen at byde velkommen til en god maskinsnak på Åben Maskinvej, hvor vi viser spændvidden i vores maskinprogram.
Vi har selvfølgelig vores legendariske rendegraver med. Maskinen, der startede det hele og stadig er en absolut favorit. Derudover kan besøgende kan også komme helt tæt på vores særdeles populære MX Rail, som er førende på skinnerne, og den 100 % elektriske DT6-dumper, der kombinerer effektivitet med emissionsfri drift.
En weekend for hele branchen
Åben Maskinvej er en oplagt mulighed for at opleve flere leverandører på én gang, se maskinerne i virkeligheden og gøre en ekstra god handel. Der bydes naturligvis også på lidt godt til ganen undervejs.
Registrering er ikke nødvendig - alle er velkomne.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en inspirerende weekend og sammen fejre passionen for maskinteknologi og ingeniørkunst i Ringsted.