Hydrema inviterer til Open Days i Weimar – med europæisk lancering af DT22


Oplev fremtidens maskiner, når Hydrema åbner dørene i Weimar til to dage med innovation, demonstrationer og europæisk lancering af DT22.

Hydrema inviterer kunder og samarbejdspartnere til Open Days i Weimar den 8.–9. maj 2026, hvor fokus er på innovation, teknologi og fremtidens maskinløsninger.

Årets event bliver noget særligt, da Hydrema samtidig markerer 30-års jubilæet for overtagelsen af fabrikken i Weimar. Besøgende får en unik mulighed for at opleve både virksomhedens historie og de nyeste tiltag i produktionen.

Højdepunktet for eventet bliver den europæiske lancering af den nye DT22, som repræsenterer næste generation af Hydremas dumpere. Gæsterne vil få mulighed for at opleve maskinen tæt på - både gennem præsentationer og live demonstrationer på fabriksområdet.

Derudover vil programmet blandt andet byde på:

  • Fabriksrundvisninger i Hydremas moderne produktionsfaciliteter
  • Demonstrationer af maskiner under realistiske forhold
  • Mulighed for at opleve den nye MX Rail H-Drive maskine live på skinner

Open Days i Weimar giver en unik mulighed for at møde Hydremas specialister, udveksle erfaringer og få indsigt i fremtidens maskinløsninger.

Bliv opdateret med det sidste nye fra Hydrema