25 år med Hydrema i Weimar

16. december 2021

Natten mellem den 16. og 17. december bliver historisk for Hydrema, da det der vil være præcist 25 år siden, at man overtog fabrikken i Weimar.

Luftfoto af Weimar-Werk Baumaschinen, Weimar Tyskland.

I år er det 25 år siden, at Hydrema overtog Weimar-Werk Baumaschinen GmbH i Tyskland. Mere præcist blev overtagelsen en realitet, natten mellem den 16. og 17. december i 1996, hvor Hydremas ejere Jan og Keld Werner Jensen underskrev kontrakten med Weimar-Werk Baumaschinen´s daværende administrerende direktør Roland Frank.

Det betyder dermed, at Hydrema og fabrikken i Weimar kan fejre sit 25 års jubilæum, som blev markeret ved en lille sammenkomst i starten af december måned, for de medarbejdere der var ansat ved Weimar-Werk før Hydrema overtog fabrikken, og som stadig er ansat i dag. Grundet strenge Corona restriktioner var det dog ikke muligt, at afholde en større fest for alle medarbejdere i Weimar. Derfor blev det en lille sammenkomst, Hydremas administrerende direktør og ejer, Jan Werner Jensen, afholdt for de 27 medarbejdere, der siden 1996 har været med hele vejen, og som i år kan fejre deres 25 års jubilæum sammen med Hydrema. 

En Hydrema gravemaskine foran Weimar-Werk Baumachine fabrikken i Tyskland.

Overtagelse og udfordringer

Når man ser tilbage på årene, der er gået siden overtagelsen, har der være både gode og dårlige tider, og mange store udfordringer, som på hver sin måde har været med til at forme og udvikle Hydrema til den verdensomspændende virksomhed, som den er i dag. 

En ting var indførelsen af et nyt EDB-system i 2000, som skabte store udfordringer såvel i Støvring som i Weimar, mens det i 2008 var den store finanskrise, der ramte hele koncernen meget hårdt - og desværre resulterede i at man måtte sige farvel til mange betroede medarbejdere. I de sidste 10 år, har Hydrema - med få udsving - haft kontinuerlig vækst, indtil pandemien ramte. Heldigvis er pandemien ikke en byggekrise, så efterspørgslen på Hydrema maskiner fra stort set alle lande, giver en forhåbning om at Hydrema igen i år kan opnå et rekordsalg. 

Billede fra produktionshallen i Weimar, nærmere bestemt montagelinjen af 912 dumpere– modellen er idag den mest solgte Hydrema maskine.

I forbindelse med overtagelsen af Weimar-Werk Baumaschinen GmbH i 1996, var en af de store udfordringer, at få to forskellige organisationer, fra vidt forskellige kulturer, til at smelte sammen og finde en gensidig forståelse for at nå et fælles mål. 

Den udfordring kan man i dag sige er gennemført med stor succes, for selvom Weimar og Støvring ligger langt fra hinanden rent geografisk, så er vi i dag meget tæt forbundet, og vi er afhængige af de ydelser, som alle kommer med i det daglige. Eksempelvis bygges der i Weimar kabiner til maskinerne i Støvring, mens man i Støvring fremstiller hydraulikcylindre til maskinerne i Weimar.

Billede af en T170 kran produceret på det tidligere Weimar-Werk

Stor betydning for Hydrema koncernen

I forhold til, hvad overtagelsen i 1996 har betydet for Weimar-Werk Baumaschinen GmbH og Hydrema, er fabrikken gået fra at fremstille Weimar-hjullæssere og gravemaskiner på både hjul og bælter, primært til det tyske marked, til i dag at fremstille Hydrema dumpere til hele verden. På samme tid gjorde overtagelsen, at Hydrema fik en stærk lokal forankring på det tyske marked, som i dag er vokset til at være et vigtigt marked for koncernen.

Overtagelsen af Weimar-Werk Baumaschinen i 1996, har haft en enorm betydning for hele koncernen, og det gode samarbejde der er opbygget over de sidste 25 år, har været med til at styrke Hydrema koncernen på flere områder. 

I forbindelse med Jubilæet var det en meget beæret og taknemmelig administrerende direktør, der med stolthed i stemmen kunne takke de 27 medarbejdere og overrække dem en jubilæumsgave for mange års tro tjeneste.

“Jeg er stolt og taknemmelig for, at mange medarbejdere bliver hos os i lang tid, og jeg håber, at vi sammen kan fortsætte rejsen og nå nye højder i fremtiden. I er en rollemodel for nye medarbejdere”, sagde Jan Werner Jensen, i sin tale til medarbejderne i Weimar.

Nyheder

Seneste nyt

icon-pin Find os
icon-request Anmod
icon-contact Kontakt
Anmod om
at blive kontaktet
icon-arrow-down

Har du et spørgsmål om vores maskiner eller service ? Eller vil du gerne kontaktes af din lokale sælger? Udfyld venligst formularen.

Hovednummer +45 9837 1333

info.dk@hydrema.com Gl. Kirkevej 16
9530 Støvring

Center Nord (Støvring)
Juelstrupparken 4, 9530 Støvring
+45 9837 2600

Center Syd (Kolding)
Hylkedalvej 46, 6000 Kolding
+45 7483 2424

Center Øst (Ringsted)
Kærup Parkvej 15, 4100 Ringsted
+45 4649 7575

Center Bornholm (Åkirkeby)
Brovangen 5, 3720 Åkirkeby
+45 5697 0027