HSEQ koordinator til nyoprettet stilling

30. november 2017

Er du klar til at forbedre og understøtte kvalitet, sikkerhed og miljø i en dynamisk produktionsvirksomhed i udvikling og vækst?

Ansøg via Hviid & Larsen

Hydrema er en international koncern, som udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske entreprenørmaskiner og -materiel. Koncernens hovedmål er at kunne tilbyde udstyr, som imødekommer det enkelte markeds behov. Hovedsædet ligger i Støvring syd for Aalborg. Firmaet råder over et større netværk af salgs- og servicefaciliteter med datterselskaber i Danmark, Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland og USA. Den øvrige del af verden serviceres af lokale forhandlere. Hydrema har produktionsfaciliteter i Danmark og Tyskland. Koncernen beskæftiger i dag ca. 500 medarbejdere. Produktfamilien består af knækstyrede grave-læssemaskiner, dumpere, hjulgravemaskiner samt maskiner til skinnearbejde. Maskinerne er rustet til at klare selv de mest krævende opgaver indenfor entreprenør-, anlægs, skov- og landbrugsbranchen.

I samarbejde med HSEQ Manageren vil du komme til at arbejde med udvikling samt understøtte hele organisationen omkring HSEQ af vores produktions- og servicefaciliteter i Danmark og på sigt også i Skandinavien.

Du skal kunne supportere HSEQ Manageren med nye ideer, værktøjer og procedurer til at forbedre vores nuværende standarder for kvalitet, sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver kunne være: 

  • Opfølgning på korrektions/fejlrapporter - samt statistikker
  • Opfølgning, registrering og sikring af kemikalieregistrering
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af procedurer i produktionen – samt registrering af disse
  • Tovholder på forbedrings- og optimeringsprojekter
  • Træne og undervise organisationen omkring kvalitet og sikkerhed
  • Understøtte og supportere i produktionen samt på vores servicecentre i forbindelse med HSEQ opgaver

Vores Kandidat: 

  • Erfaring fra tidligere HSEQ funktion – gerne fra en produktionsvirksomhed, men ikke et krav
  • Arbejder struktureret og analytisk
  • Selvstændig, engageret og løsningsorienteret
  • Kendskab til HSEQ managementsystemer
  • Gerne erfaring og kendskab til ISO 9001,14001
  • Godt IT-kendskab
  • Kan kommunikere skriftligt og mundtligt på dansk, engelsk og gerne tysk

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har en fleksibel, og proaktiv tilgang til arbejdsopgaverne og kan arbejde selvstændigt. Du er positivt indstillet, i besiddelse af et stort drive, og kan bidrage med en god portion humor i en travl hverdag. Du har gode samarbejdsevner og udviser gennemslagskraft og vilje til at sikre, at forandringsprocesser bliver implementeret og gennemført.

Hydrema tilbyder: 

Et alsidigt og spændende job med stor berøringsflade rundt om i organisationen, hvor vi vægter godt samarbejde og god kommunikation højt.

Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi tilbyder en fast månedsløn (herunder pensions og sundhedsordning) som er tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med.

Hviid & Larsen står for screeningsprocessen af ansøgere til jobbet, og skulle du ønske yderligere oplysninger omkring stillingen er du velkommen til at kontakte HR partner Anne- Marie Hviid på 26271480.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende, og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.

Der er selvfølgelig 100 % fortrolighed i forbindelse med din ansøgning.

Ansøg via Hviid & Larsen

Læs mere

Omkring jobbet som HSEQ koordinator

icon-pin Find os
icon-request Anmod
icon-contact Kontakt
Find forhandlere
Efter placering
Anmod om
at blive kontaktet
icon-arrow-down

Har du et spørgsmål om vores maskiner eller service ? Eller vil du gerne kontaktes af din lokale sælger? Udfyld venligst formularen.

Hovednummer +45 9837 1333

hydrema@hydrema.com Gl. Kirkevej 16
9530 Støvring

Center Nord (Støvring)
Juelstrupparken 4, 9530 Støvring
+45 9837 2600

Center Syd (Kolding)
Hylkedalvej 46, 6000 Kolding
+45 7483 2424

Center Øst (Ringsted)
Kærup Parkvej 15, 4100 Ringsted
+45 4649 7575