8. april 2019

Hydrema lancerer sit eget system for dataopsamling

Hydrema Telematics bliver fabrikkens egen online-portal, hvor entreprenører, maskinførere og teknikere kan følge og analysere maskinerne.

Hydrema gør det nu ukompliceret for entreprenører og maskinførere at følge deres Hydrema-maskiner tæt. Et helt nyt system giver maskinejerne og -brugerne mulighed for at være helt på forkant med, hvad maskinen laver og præsterer, og hvordan den har det. 

Hydrema Teleatics

Hydrema Telematics sørger for kontinuerligt at opsamle og analysere maskindata. Dermed kan såvel manden i kabinen som maskinens ejer og Hydremas eksperter være på absolut forkant og tilmed hurtigt stille diagnoser, hvis der opstår problemer med maskinen.

”Hydrema Telematics er Hydremas dataopsamlingsværktøj, som giver mulighed for at trække rigtig mange relevante data ud fra maskinernes systemer. Sensorer på maskinerne og elektronikken i de enkelte komponenter, som blandt andet motorstyringen, sørger for at fodre systemet med et utal af informationer. Dem kan man tilgå via vores selvstændige online-portal.”

Thorkil K. Iversen, Udviklingschef hos Hydrema

Hjælp til maskinføreren

Såvel maskinejeren som maskinføreren og Hydremas teknikere kan individuelt logge ind og få adgang til de opsamlede maskindata, som hentes fra både motor, transmission og andre vitale dele. Hertil kommer også mulighed for nøje at følge antal kørte timer samt maskinens position via GPS.

Hydrema Telematics kan tilmed hjælpe til at optimere både drift og økonomi for maskinen. Med systemet kan der laves detaljerede rapporter om de aktiviteter, der er foretaget, og over maskinens effektivitet. Tillige kan der hentes informationer, som kan hjælpe maskinføreren til for eksempel at reducere tomgangstid og sikre et lavt brændstofforbrug.

Hjælp til service

”Telematics-systemet kan hjælpe med hurtigt at diagnosticere symptomerne, hvis maskinen rammes af problemer. Alarmkoder og vitale data fra maskinen vises på portalen, og dermed kan der foretages fjern-diagnosticering. Hydrema-Support har tillige mulighed for at udlæse data ”real-time”, så diagnosticeringen kan udføres meget præcist. Der kan for eksempel være tale om udviklingen i maskinens kølevandstemperatur”, forklarer Thorkil K. Iversen. 

”Hvis der viser sig behov for ekstern teknisk assistance, sørger Hydrema Telematics til enhver tid for præcist at opdatere maskinens position. Både vi hos Hydrema og maskinejeren selv har naturligvis også løbende overblik over de planlagte service-intervaller, som sendes på e-mail eller illustreres i kalenderformat.”, forkarer Thorkil K. Iversen.

Bauma

Hydrema lancerer det nye Telematics-system i forbindelse med verdens største entreprenørudstilling, Bauma i München. Systemet er et tilvalg, som Hydrema-kunderne foretager, og hvor de første to års abonnement følger gratis med.

Nyhedsbrev

Tilmeld

Vis kort ›

Find forhandler

Ud fra placering

Nyheder

Seneste nyt

Følg Hydrema
på de sociale medier

Facebook LinkedIn Twitter YouTube
icon-pin Find os
icon-request Anmod
icon-contact Kontakt
Anmod om
at blive kontaktet
icon-arrow-down

Har du et spørgsmål om vores maskiner eller service ? Eller vil du gerne kontaktes af din lokale sælger? Udfyld venligst formularen.

Hovednummer +45 9837 1333

hydrema@hydrema.com Gl. Kirkevej 16
9530 Støvring

Center Nord (Støvring)
Juelstrupparken 4, 9530 Støvring
+45 9837 2600

Center Syd (Kolding)
Hylkedalvej 46, 6000 Kolding
+45 7483 2424

Center Øst (Ringsted)
Kærup Parkvej 15, 4100 Ringsted
+45 4649 7575