Medarbejder søges til Kolding-afdeling
A/S Hydrema Danmark, søger en ny medarbejder til afdeling Center Syd i Kolding.
Hydrema er en moderne international koncern, som udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske entreprenørmaskiner og materiel. Hovedsædet ligger i Støvring, syd for Aalborg. Produktpaletten består af knækstyrede grave-læssemaskiner, dumpere og mobilgravemaskiner. Maskinerne er rustet til at klare selv de mest krævende opgaver indenfor entreprenør-byggeri, anlæg og landbrugsbranchen.
A/S Hydrema Danmark har 4 servicecentre: Hydrema Center Nord i Støvring, Hydrema Center Syd i Kolding, Hydrema Center Øst i Ringsted og Hydrema Center Bornholm i Åkirkeby. Herfra serviceres og sælges nye og brugte Hydrema maskiner.
Som vores nye interne montør skal du indgå i vores dynamiske team af engagerede og dygtige medarbejdere, hvor alle har fokus på høj kvalitet, og stor selvstændighed omkring arbejdsopgaverne. Vores nuværende medarbejdere kommer med hver deres faglighed, og bidrager derigennem med forskellige kompetencer – der er altafgørende for at opnå og opretholde et stærkt samarbejde. Du skal i samarbejde med 17 kompetente og faglig dygtige kollegaer bestående af 6 servicemontører, 3 værksteds-montører, 2 lagerfolk samt 2 lærlinge være med til at sikre vi når i mål med alle vores opgaver.
Dine arbejdsopgaver:
- Montageopgaver
- Service
- Vedligeholdelse
- Fejlfinding
- Reparation og udskiftning af materiel
Din profil:
- Faglig baggrund som eks. entreprenørmaskinmekaniker , landbrugsmaskinmekaniker ell. lastvognsmekaniker.
- Teknisk indsigt og tegningsforståelse
- Kendskab til el og hydraulik
- Masser af gå på mod og højt drive
- Kan arbejde selvstændigt og stadig være en Teamplayer
- Kvalitetsbevidst og fleksibel
- Kan tale og læse engelsk på brugerniveau
- Gerne kørekort C – men ikke et krav
A/S Hydrema Danmark tilbyder dig at blive en del af en virksomhed hvor der er fokus på kvalitet og udvikling, og hvor samarbejde og høj faglighed er altafgørende for netop din succes.
Der aftales løn efter kvalifikationer og vi forventer opstart hurtigst mulig. Arbejdstider, mandag-torsdag 07.00 – 15.25, fredag 07.00 – 14.10.
Hviid & Larsen står for screening af alle indkomne ansøgere og har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR Partner Anna Larsen på 22327232.
Vi kigger løbende de indkomne ansøgninger igennem og stillingen tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Ansøgningsfrist: Løbende