Ny hjulgraver gør populær Hydrema-serie komplet

18. august 2020

Hurtighed fra MX16 kombineres med kraft fra MX18 i markedets mest kompakte 17 tons maskine: Hydrema MX17 – Alle MX-hjulgravere får opdateret kabinen

Hydremas MX-serie af hjulgravemaskiner har til fulde opfyldt de forhåbninger og forventninger, som den danske maskinproducent havde, da MX’erne blev lanceret på gigantudstillingen Bauma i München i 2013. Nu suppleres de tre maskiner MX14, MX16 og MX18 med yderligere en hjulgraver, som gør serien helt komplet. Hydrema er klar med MX17, som kiler sig ind mellem MX16 og MX18.

MX17 henter kvaliteter fra både MX16 og MX18. Det nye medlem af familien er med sin hurtighed og smidighed en ægte bymaskine, som man kender det fra MX16’eren. Samtidig får den en meget stor løftekapacitet og stabilitet i denne klasse”, fortæller udviklingschef Thorkil K. Iversen hos Hydrema i Støvring.

Den nye, kompakte Hydrema MX17 hjulgraver er med sine kræfter og hurtighed den perfekte by-maskine.

Som sådan har der ikke været en mangel i MX-serien. De tre hidtidige maskiner har fint udfyldt intentionerne, som Hydrema satte sig, da serien blev skabt. Nemlig en serie af gravemaskiner med høj effektivitet, løftekapacitet og stabilitet, som samtidig skulle være mere kompakte end andre tilsvarende maskiner på markedet. Men det har vist sig, at der absolut er plads til og efterspørgsel efter en Hydrema, der kombinerer kræfterne til de lidt tungere opgaver med hurtigheden i den kompakte bymaskine. 

Trækkraft og stabilitet
Med drivlinjen fra MX18 får MX17 en trækkraft på ikke mindre end 111 kN, og den har 20 procent større brydekraft på skovlen end MX16. Det matcher perfekt ønsket om at skabe en maskine med kræfter og høj stabilitet, samtidig med at kompaktheden og smidigheden er i top”, siger Thorkil K. Iversen.

Den lidt højere vægt i forhold til MX16 medvirker til at øge den vigtige stabilitet over siden med hele 18 procent ved seks meters rækkevidde. Over dozerbladet har Hydrema MX17 en løftekapacitet på 7200 kg ved seks meters rækkevidde. Det er en forøgelse på 11 procent i forhold til MX16, og sammenlignet med andre kompakte gravemaskiner i klassen præsterer maskinen tæt på 30 procent højere løftekapacitet. 

 A Et 50 meter langt og 5,5 tons tungt fjernvarmerør er intet problem, når man har stor løftekraft. MX17 løfter op til 7200 kg ved en rækkevidde på seks meter.

Det er ikke for ingenting, Hydrema betragtes som trendsætter med kompakte maskiner. Vi har formået at skabe stabile maskiner med unik løftekapacitet. Med den nye MX17 har vi prioriteret at lancere en hjulgravemaskine, der kan løfte meget tunge emner, som for eksempel tunge rør ved kloakarbejder. De mange muskler er der ikke brug for til grønt arbejde langs vejene, hvor MX16 er entreprenørernes foretrukne maskine”, siger udviklingschefen.

Markedets mest kompakte
Det er lykkedes os at skabe en ny, harmonisk enhed, hvor vi opnår samme smidighed og hurtighed, som MX16 har, men samtidig også en robusthed, kraft og stabilitet, uden at komme op i MX18’erens størrelse. Totalt er det markedets mest kompakte 17 tons maskine, vi sender ud i august. Det understreges af den korte bagende og den omstændighed, at gravearmen kan folde sig helt ind over maskinen, så vi får markedets mindste svingcirkel”, siger Thorkil K. Iversen.

Danmarks eneste producent af store entreprenørmaskiner lader det ikke blive ved en helt ny MX-model. Fabrikken i det nordjyske har benyttet corona-tiden til også at lave en større opdatering af kabinerne i MX-hjulgraverne. 

Maskinføreren har en uovertruffen udsigt fra den opdaterede kabine, hvor Hydrema bl.a. har skabt et helt nyt forrude-layout. Interiøret i 2021-kabinerne er i lys, grå finish.

Det er samme kabine, Hydrema anvender i alle MX-modellerne. Også de to populære skinnemaskiner MX16 og MX 20 Rail. Den nye kabine anno 2021 har fået både nyt dørdesign og ny oplukkelig forrude. Det er tilmed muligt at afmontere nederste rudefelt og dermed opnå helt optimalt udsyn og mulighed for at kunne kommunikere med folk i graveområdet.

Den nederste frontrude i den nye Hydrema MX17 kan nemt fjernes, så der opnås uhindret kommunikation med folkene i graveområdet. Det er både med til at øge sikkerheden og forenkle arbejdet. 

Individuel justering af armlæn
Vi indfører ligeledes et helt nyt armlæn-design, hvor maskinføreren har fire individuelle justeringsmuligheder for hvert armlæn. Det har naturligvis stor betydning for at opnå optimal ergonomi og sikre den enkelte maskinfører mulighed for at regulere til præcis sin foretrukne arbejdsstilling. Det er vigtigt, fordi maskinførerne ofte tilbringer hele arbejdsdagen i førersædet. Det er der i øvrigt mulighed for at bestille som luftsæde med ventilation og automatisk vægtindstilling”, understreger udviklingschef Thorkil K. Iversen.

Hvert armlæn byder på fire muligheder for individuel justering, så den enkelte maskinfører let kan justere sig frem til den optimale arbejdsstilling.

Foruden de vigtige detaljer til at sikre optimal sikkerhed og komfort, kan maskinføreren – og entreprenøren – i øvrigt glæde sig over nye friske, grå interiørfarver i 2021-kabinerne.

Selve MX-maskinerne kan i øvrigt leveres i de farver, som kunderne ønsker. Og alt er komponent-malet, således at det er færdigmalede dele, der samles. Tillige gælder hele det omfattende optionsprogram for MX-serien naturligvis også både for den nye MX17 og de nye udgaver af de øvrige MX-maskiner”, siger Thorkil K. Iversen.

icon-pin Find os
icon-request Anmod
icon-contact Kontakt
Anmod om
at blive kontaktet
icon-arrow-down

Har du et spørgsmål om vores maskiner eller service ? Eller vil du gerne kontaktes af din lokale sælger? Udfyld venligst formularen.

Hovednummer +45 9837 1333

info.dk@hydrema.com Gl. Kirkevej 16
9530 Støvring

Center Nord (Støvring)
Juelstrupparken 4, 9530 Støvring
+45 9837 2600

Center Syd (Kolding)
Hylkedalvej 46, 6000 Kolding
+45 7483 2424

Center Øst (Ringsted)
Kærup Parkvej 15, 4100 Ringsted
+45 4649 7575