Ny lift til montering på MX RAIL gravemaskiner

6. oktober 2017

Hydrema har succes med at levere maskiner til arbejde på jernbanen, og har stor fokus på fortsat at udvikle løsninger til denne sektor. Derfor lanceres nu en aftagelig lift, som kan monteres på vores MX16 RAIL og MX20 RAIL gravemaskiner. Liften har en maksimal rækkevidde på 12,2 m og er specielt designet til arbejdet på jernbanen.

 

Liften består af en kran, der er monteret på et konsol. Dette lift-konsol sættes på gravemaskinens bagerste railmodul og er aftageligt. Herved kan man nemt sætte liften af, og lade gravemaskinen arbejde selvstændigt med maksimal handlefrihed. For at opnå størst mulig udnyttelse af både liften og gravemaskinen er kranen monteret i venstre side på lift-konsollet. 

Mandskabskurven transporteres i dertil indrettede bøjler på liftkonsollen, og kan hurtigt sættes på kranen ved hjælp af et hurtigtskifte. Der må være 2 personer + redskaber (maks. 200 kg.) i kurven. Liften er Certificeret i overensstemmelse med Europæisk standard for mobile arbejdsplatforme: EN-280.2015

Alle liftens funktioner kan styres via en fjernbetjening. 

 

Liften er specielt udviklet til arbejde på jernbanen og adskiller så således væsentligt fra en standard lastbilkran. Udstyret omfatter bl.a. 

  • Højde- og krøjebegrænsningssystem (jf. EN-1403)
  • Et kraftigt krøje system med en hydraulisk krøjemotor, som er i stand til at holde liften - selv på skrånende spor (op til 180 mm forskel i sporhøjde).
  • Jordforbindelse på alle komponenter for maksimal sikkerhed.

Herudover kan maskinen  bevæge sig langs sporet, mens man står i mandskabskurven (op til 3 km/t).

Kranen (uden mandskabskurv) er godkendt i henhold til EN-12999, og kan herved anvendes som en selvstændig kran til løfteformål, hvor den maksimale løftekapacitet er 700 kg. 

Læs mere om Hydremas MX RAIL lift i brochuren!.  

Liften vises for første gang på Nordic Rail messen i Jönköping, Sverige, hvor den vil være monteret på en MX16 RAIL gravemaskine.

icon-pin Find os
icon-request Anmod
icon-contact Kontakt
Find forhandlere
Efter placering
Anmod om
at blive kontaktet
icon-arrow-down

Har du et spørgsmål om vores maskiner eller service ? Eller vil du gerne kontaktes af din lokale sælger? Udfyld venligst formularen.

Hovednummer +45 9837 1333

hydrema@hydrema.com Gl. Kirkevej 16
9530 Støvring

Center Nord (Støvring)
Juelstrupparken 4, 9530 Støvring
+45 9837 2600

Center Syd (Kolding)
Hylkedalvej 46, 6000 Kolding
+45 7483 2424

Center Øst (Ringsted)
Kærup Parkvej 15, 4100 Ringsted
+45 4649 7575